Besøg også randers.dk

Udviklingsmål fra Skoleudviklingssamtalen

Skoleudviklingssamtalen

Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen. Samtalerne afholdes en gang om året og har til formål at styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen. Samtalen tager udgangspunkt i skolens nationale data for dansk læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Vores seneste skoleudviklingssamtale fandt sted 10. oktober 2023, Arbejdet med vores udviklingsområder sker i skoleåret 23/24.

Udviklingsmål fra skoleudviklingssamtalen

På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsmål, som vi arbejder med i det kommende skoleår:

  • Udvikling af undervisning og elevernes læring og trivsel med afsæt i data organiseret som en datavæg

Målet er, at datavæggen anvendes som et fælles værktøj til læringskonferencer og kommende indsatser. Skolen har fokus på at bruge datavæggen som et værktøj til at følge elevernes status, udvikling og progression. Det afspejler sig i, at data bruges til at udvikle læring og trivsel og planlægge undervisning for at sikre elevernes udvikling.

  • Kompetenceløft omkring undervisningsdifferentiering og højt begavede elever

Målet er, at personalet bliver dygtigere til at skabe udfordringer for vores særlig dygtige elever og til at udvikle undervisningsdifferentiering. Kompetenceforløbet sker over en toårig periode, hvor der undervejs genereres data om processerne, som der arbejdes videre med i fagteams og de professionelle læringsfællesskaber. Udviklingen skal afspejle sig i, at de dygtigste elever bliver udfordret og fagligt dygtigere, samt at personalet bliver dygtigere til arbejde med undervisningsdifferentiering.

Link til skolens data: https://uddannelsesstatistik.dk/

Værdiregelsæt

Vision

På Hobrovejens Skole skal alle elever blive så dygtige, som de kan. På Hobrovejens Skole udvikler eleverne sig i trygge læringsfællesskaber.

På Hobrovejens Skole tror vi på ligeværdighed og inkluderende fællesskaber. Vores vision står på følgende tre værdier: Faglighed, Tryghed og Rummelighed.

Kerneværdier

På Hobrovejens Skole skal alle elever blive så dygtige, som de kan.
Derfor er det vigtigt, at eleverne sammen med de voksne reflekterer over deres egen læring, og arbejder med at forbedre deres egne resultater. For os handler faglighed om, at motivere eleverne for at udnytte deres muligheder optimalt. Alle børn skal udfordres, så de kan lykkes bedst muligt.

Det betyder, at du som elev

  • Møder udfordringer, så du udnytter dine evner
  •  Møder voksne som stiller faglige og tydelige krav
  • Møder velforberedt undervisning
  • Møder voksne der gennem samtaler med dig sætter realistiske mål for din faglige og sociale udvikling

På Hobrovejens Skole udvikler eleverne sig i trygge læringsfællesskaber.
Elevernes skoledag foregår i trygge og stabile rammer. Det er vigtigt, at de oplever omsorg, nærvær, anerkendelse og respekt såvel fra ansvarlige voksne som fra andre børn. Når børn føler sig trygge, vil de i højere grad have lyst til at udfordre sig selv og hinanden. På den måde skabes udvikling både menneskeligt og fagligt.

Det betyder, at du som elev

  • Møder tydelige og anerkendende voksne, der behandler alle med respekt
  • Møder en genkendelig hverdag, hvor hver skoledag begynder på samme måde
  • Møder andre elever - store som små – som en naturlig del af skoledagen
  • Møder synlige voksne i alle pauser

 

På Hobrovejens Skole tror vi på ligeværdighed og inkluderende fællesskaber.
Derfor tilrettelægger de voksne en skoledag, så alle elever møder passende udfordringer.
Vi tror på, at det en styrke, at eleverne er forskellige.

Det betyder, at du som elev

  • Møder voksne som giver plads til alle, men ikke alt
  • Møder voksne som giver udfordringer, der passer til dig
  •  Møder to voksne i klassen i mange timer
  • Møder voksne der giver plads til at udvikle læringsfællesskaber og venskaber mellem alle børn

Værdiregelsættets forankring og synlighed på skolen

Skolens tre værdier er en del af skolens logo, som er præsenteret rundt på skolen i forbindelse med skiltning, informationstavler og ved skolens hovedindgang. Værdierne er ligeledes synlige på skolens brevpapir, skolens Facebookside og på hjemmesiden.  Skolebestyrelsen godkender værdiregelsættet, og skoleledelsen sikrer synliggørelse og aktiv brug af den. Skoleledelsen sikrer, at værdiregelsættet introduceres for nye medarbejdere og for nye forældre ved skolestart i 0. klasse.

Værdiregelsættet drøftes i både skolebestyrelse, personalemøde, elevråd, således at værdierne er kendte af alle. Værdierne gennemsyrer hele det pædagogiske arbejde med vores elever, hvor indsatser og fokusområder tager udgangspunkt i faglighed, tryghed og rummelighed. Hvis værdiregelsættet ikke overholdes, er skoleledelsen forpligtet på at understøtte og vejlede personalet i det pædagogiske arbejde med skolens værdier.

 

Antimobbestrategi

Formål

På Hobrovejens Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Formålet med vores antimobbestrategi er at skabe handlemuligheder og fælles retning, så alle børn trives og får en god og tryg hverdag på skolen. Vi vil forebygge mobning ved at have fokus på tidlig indgriben og arbejde aktivt med gode børnefællesskaber og læringsmiljøer. Vores antimobbestrategi skal bidrage til at sikre systematik i de forebyggende indsatser på skolen og i vores indsatser, når mobning eller lignende opstår.

Målsætninger

Skolen skal være et rummeligt sted hvor både børn og voksne er glade for at være, og alle har gensidig respekt.

Vi ønsker at skabe sammenhold og udvikle sociale kompetencer både hos klasser, grupper og individer. Vi vil fremme elevernes trivsel og forebygge mistrivsel og mobning.

Skolens forståelse af mobning

Psykisk eller fysisk chikane, hån, trusler, udelukkelse eller vold rettet mod en person over længere tid. Mobning udføres af enkeltpersoner eller grupper.

Digital mobning er et begreb, der indikerer, at mobning ikke længere kun finder sted i fysiske og sociale sammenhænge. Mobningen er blevet digital og foregår nu på telefonen, computeren eller lignende. Den digitale mobning finder sted på flere platforme og forskellige online-fora. Tonen kan blive hårdere end i det fysiske rum (fx skolegården), fordi deltagerne sidder på afstand, i skjul bag skærmen.

Digital mobning kan foregå på alle tider af døgnet. Du kan ikke søge tryghed, sikkerhed og fred hjemme på værelset og det er svært at få en pause, fordi internettet følger dig hele tiden. Mobning kan være usynlig for de voksne, fordi de ikke er til stede på platforme eller i de fora, hvor mobningen foregår og de, der mobber, kan være anonyme.

Hvorfor opstår mobning?

Mobning eller lignende kan opstå, når der er udfordringer i hierarkier og grupperinger, hvor der blandt eleverne kan være snævre normer for, hvordan man kan opføre sig og se ud for at være inkluderet, og hvor man nemt kan komme til at træde forkert. Mobning eller lignende kan foregå alle steder. Fokus på gruppedynamik fremfor individ er vigtigt, når man vil forebygge og standse mobning. Mobning opstår oftest på baggrund af en dynamik i en gruppe, som mangler noget positivt meningsskabende at være fælles om.

Kendetegn på mobning eller lignende

Mobning kan se forskelligt ud. Det kan være, at en person bliver forfulgt, udelukket fra fællesskabet, gjort grin med eller får tilsendt hadefulde kommentarer.

Mobning på digitale platforme kan opleves værre, fordi der er særlige vilkår ved teknologien, der kan eskalere mobningen.

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:

  • Tristhed, ensomhed, eller nervøs/skiftende adfærd
  • Usikkerhed, manglende selvtillid og lavt selvværd
  • Ingen eller begrænset deltagelse i lege og sociale aktiviteter

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

  • Højt konfliktniveau
  • Hårdt sprog
  • Negativ kultur/stemning
  • Manglende fællesskabende kultur
  • Dominerende grupperinger og hierarkier

Tegn på digital mobning:

  • Der skrives grimme ting om og til hinanden
  • Nogen holdes udenfor ved f.eks. gruppebeskeder
  • Der tages billeder/videoer, som deles gentagne gange uden tilladelse
  • Stalking på sociale medier

Forebyggelse

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen

Mobning er et problem, der vedrører os alle - om vi er mobbere, ofre eller passive, er det noget vi skal løse i fællesskab. Alle har et ansvar for og del i denne indsats, både elever, forældre, lærere og ledelse.

Vores indsats på skolen kræver forældreopbakning. Det forebyggende arbejde er en løbende proces i hverdagen. Det er ikke først, når tingene går skævt, at der skal gøres en indsats.

Vi har i det daglige fokus på vores elevers trivsel. På skolen har vi både AKT vejledere og en inklusionsvejleder, som indgår i det daglige arbejde omkring elevernes trivsel. Derudover har hver klasse tilknyttet en klassepædagog, som også arbejder målrettet med både klassefællesskabet og den enkelte elevs trivsel.  

Ledelse

  • Vi arbejder løbende med personalets kompetenceudvikling.
  • Herudover afholder vi læringskonferencer med hvert klasseteam på skolen med udgangspunkt i trivselsmålingen, hvor både klassens trivsel og den enkeltes trivsel drøftes og eventuelle handleplaner igangsættes.
  • Ledelsen arbejder endvidere med at skabe gode strukturer og rammer for personalet og eleverne, så vi hele tiden har mulighed for at komme tæt på den enkelte og forebygge eventuel mobning. Ledelsen laver klare og tydelige retningslinjer for håndtering af mobning for alle på skolen og bakker op om personalets håndtering af mobning og digital mobning.
  • Ledelsen indgår i et tæt forældresamarbejde med gensidig orientering og dialog, når der er brug for det.

Lærere/pædagoger

  • Vi vurderer og handler med konstruktivt fokus på fællesskabet og barnet i hver enkelt situation - med henblik på at håndtere konflikter, mistrivsel og mobning.
  • Vores personale bruger forskellige redskaber til forebyggelse af mobning herunder; klassemøder, Fri for mobberi, Dit liv på nettet, klasseregler, drenge/pige samtaler, legegrupper, legepatrulje mv. I særlige tilfælde har vores AKT vejledere og inklusionsvejleder samtaler med elever og grupper og fungerer som sparringspartner for klasseteamet.
  • Vi benytter redskabet klassetrivsel.dk til at undersøge undervisningsmiljøet løbende, udover den nationale trivselsmåling. Resultaterne af klassernes trivsel er også genstand for drøftelse i de professionelle læringsfællesskaber.

Elever

  • Eleverne bidrager til at skabe en god tone i klassen og på sociale medier. Dette gøres blandt andet ved at have fælles dialoger om trivsel i klassen, hvor eleverne sætter dagsordenen.
  • Elevrådet arbejder endvidere med resultaterne for trivselsmålingen.

Forældre

  • Vi ønsker et godt forældresamarbejde, da det også er en vigtig faktor i klassens trivsel. Det er vigtigt at være positiv over for fælles aktiviteter og sociale arrangementer i klassen
  • Forældrene kan bidrage til forebyggelse ved at bakke op om skolens arbejde med trivsel og omtale andre elever, familier og medarbejdere positivt i deres børns påhør.
  • Det er vigtigt at forældrene er gode rollemodeller for deres børn omkring, hvordan de behandler og omtaler andre, også digitalt.

Skolebestyrelsen

  • Skolebestyrelsen udarbejder og fører tilsyn gennem værdiregelsæt, antimobbestrategi og kommunikationspolitik.
  • Skolebestyrelsen er også initiativtagere for kommunikation med klasseforældrerådene omkring skolens værdiregelsæt og forebyggelse af mobning.

 

Ansvar for indgriben og opfølgning

Hvis en medarbejder på skolen får en henvendelse angående mobning eller selv observerer mobning, tager han/hun straks kontakt til nærmeste leder og sammen vurderer de, om der er tale om mobning.

Da digital mobning kan foregå over døgnets 24 timer, må der i de tilfælde, hvor der er tale om digital mobning, foretages en vurdering af, hvor ansvaret for indsatser og koordinering i første omgang ligger. Ligger ansvaret hos hjemmet, skolen eller i samarbejdet mellem skole og hjem?

Når det er vurderet, at der er tale om mobning eller lignende, skal der inden for ti arbejdsdage udarbejdes en handleplan for problemets løsning.

Skoleledelsen:

  • Når ledelsen bliver vidende om en sag, drøftes tiltag med de involverede medarbejdere. Hvad er gjort, hvad er aftalt, etc.?
  • Ledelsen følger op på sagen, og hvis det skønnes nødvendigt, deltager ledelsen i møder med forældre mfl.
  • Ledelsen træffer afgørelse, hvis der skal udmøntes sanktioner.

Lærere/pædagoger:

  • Alle observationer vedrørende mistanke om mobning videregives straks til klasseteamet, som kan arbejde videre med udfordringen på en måde, der er afpasset efter situationen.
  • Det væsentlige er at enhver mistanke tages alvorligt.
  • Klasseteamet tager straks situationen op med den pågældende elev og de implicerede.
  • Hvis personalet får en henvendelse fra en elev eller en forælder omkring mobning, etableres der kontakt, for at få en uddybning af situationen. Sammen søger man at finde en løsningsmulighed.
  • Personalet tager kontakt til forældrene til den/dem, der mobber, for at få flere oplysninger om situationen.
  • Der afholdes de nødvendige møder, med de implicerede, evt. med andre ressourcepersoner som deltagere: På mødet laves der aftaler og tiltag igangsættes. Dette beskrives i en konkret handleplan.
  • Skolens inklusionsvejleder kan med fordel inddrages uanset grovheden.
  • Det er vigtigt, at det altid er klasseteamet, som er tovholder på sagen og arbejdet med de aftalte tiltag.

Elever og forældre:

  • Hvis en elev oplever at blive mobbet, eller hvis en forælder oplever sit barn bliver mobbet, skal man tage kontakt til klasseteamet, og sætte vedkommende ind i situationen.
  • Dette gælder også, hvis man oplever at andre bliver mobbet.
  • Forældre inddrages altid, hvis vi bliver bekendt med, at der foregår mobning. Det gælder både forældre til offer og til mobber(e).

 Det er vigtigt, at:

  • Reagere hvis du som forældre fornemmer mistrivsel
  • Være åben hvis dit barn er en del af en konflikt, lyt og imødekom dit barn men husk der er flere oplevelser af en konflikt
  • Fokusere på løsninger frem for skyld
  • Bevare roen og tage ansvaret fra dit barn
  • Tage kontakt til klasseteamet, hvis du brug for hjælp til at håndtere situationen

Handlepligt ved mobning eller lignende

Nedenstående handlingstrappe følges, den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende. Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.

Klasseteamet laver først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet: Hvad er mobning og mobbelignende situationer

Hurtig indsats er vigtig, men ofte er det nødvendigt med lange forløb i selve problemløsningen.

Skolens ledelse orienteres. 

Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan

Forældrene til den berørte elevgruppe/elev inddrages så meget som muligt i problemløsningen og afklaringen.

Hvis teamet vurderer, at der er brug for AKT vejledning eller inklusionsvejledning, kontaktes skolens ressourceteam.

Der indkaldes evt. til et forældremøde, hvor udfordringer omkring mobning drøftes.

I tilfælde af, at der iværksættes større sanktioner, er det i henhold til Folkeskoleloven altid skolelederen, der træffer beslutningen.

Forankring

Det er skolebestyrelsen, der godkender antimobbestrategien og skoleledelsen sikrer synliggørelse og aktiv brug af strategien. Skoleledelsen sikrer endvidere, at antimobbestrategien genbesøges løbende og revideres hvert år.

Lærere, pædagoger og ledelse anvender antimobbestrategien i trivselsarbejdet på skolen samt i klasserne, og ressourceteamet har et særligt fokus på at understøtte kolleger i at anvende den. Klassens fællesskab og trivsel er et fokuspunkt for klasseteam og årgangsmøder.

Skoleledelsen sikrer at antimobbestrategien introduceres for nye medarbejdere og for nye forældre ved skolestart i 0. klasse.

Elevrådet og skolens undervisningsmiljørepræsentanter opdaterer hvert år antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

I tilfælde af at antimobbestrategien ikke overholdes

Hvis antimobbestrategien ikke overholdes, er skoleledelsen forpligtet på at understøtte og vejlede personalet i at bruge antimobbestrategien som et værktøj til afdækning og opfølgning af mobning eller mobbelignende situationer. Hvis det vurderes, at der er brug for yderligere understøttelse, kan ekstern rådgivning inddrages, eksempelvis DCUM.